Solstrålen

                                             
Da han vred døren op, gik han langsom hen ad den anden side af vejen. Meget hurtigt uden at se tilbage. For han havde alt for travlt til at nå op til sin fulde far, som han ikke vidst, hvad det mon kunne skete med ham, da han var forladt helt alene, med en masse fjender omkring ham. Tanken om alt, hvad han oplevede den dag frustrerede ham.  Han var ubeskrivelig sur for sin mor. For, hvorfor kunne hun finde på sådan noget mod ham og sin far. Selvom de var skilt, betyder det ikke, at det skulle gå på den mærkelige måde.
På værtshuset stod de stadig alle sammen og glød, tog far som en joke og ventede på at sin far faldt om. Men uheldigvis lykkes dem ikke. Han sad samme sted og var i gang med at drikke en endnu bajer. Han bestilt en cola og ventede på far, som skulle have den sidste øl, lovede han. Da den sidste øl var færdigt, var der ikke mere at sige. Nu ville han hjem og far er bare om at tage med. Om han ville eller ej, var det stort set lige meget.  Han tvang ham til at tage hjem. Hjælp fik han ikke fra nogen. Han klarede det hele selv.  Utroligt nok, for han vidst ikke hvor stærkt han var, før den dag.  Det var han kun glad for, for frem over ville han brug sine kræfter. Det er måske det, der ville hjælp far eller gør ham bange, tænkte han. Da de kom hjem, tvang han endnu sin far med at sove. Og det gjordet han.
Søndag morgen stod han tidligt op og ryddet op. Faren sov stadig som sædvanligt. Men han tænkte bare væk ham. Han havde travlt og havde mange ting at snakke om, inden han skulle hjem til sin mor. Han ville have far skulle virkelig tage sig sammen, med at holde op med alkohol. Eller i det mindste hold en lille pause fra alt det. Ellers ville han ikke kendes ved ham mere. Faren lovede ham, at han ville skrue ned for det. Han fortalte at han elsker ham rigtig højt, og om de ikke kunne tage en biograf tur næste lørdag, nu hvor han næsten holdt op med at drikke. Det aftalt de, og begge var mere end enig. Nu tog han hjem til sin mor og ventede på lørdag. Måske den første lørdag i sit liv, hvor han kunne oplevede noget godt med sin far for første gang.
Nu var det lørdag. Han vågnede op og fik morgenmad. Han kom hjem til sin far ligesom de begge havde aftalt. Han kom ind og tjekkede lidt omkring, ligesom han plejede at gøre.  Men en ting var mærkelig. Han kunne ikke høre fars stemme. For han plejede at snorke og lavede mærkelige lyde, når han sov. Han besluttede sig for at tjekke far på sit værelse, faren var ikke hjemme…